tirsdag den 28. juni 2011

Endnu et kort

Så fik jeg lavet et kort mere, men denne gang bliver det bare til lager, så jeg ikke skal sidde i sidste øjeblik:-)
Jeg har brugt lidt papir fra gemmerne, som er meget kønt i sig selv, billede fra internettet som jeg har kommet TH´s crackles på og sat på den søde punch med hjerter, swirls og lidt perler og stickles. I hjørnerne har jeg sat de små hjerter der kommer fra punchens kant.

Ha´en god sommerdag!
Annette

onsdag den 22. juni 2011

Endnu et fødselsdagskort

Min kusine runder på fredag og jeg havde helt glemt at jeg skulle bruge et kort til den anledning, så jeg fik travlt i går aftes med at lave et til hende, og her er så resultatet.
Papiret i sarte grønne farver er noget fra gemmerne, billedet er fra internettet og rammen er fra  Tattered Amgles som jeg har kommet brun Distress Stain "Walnut" på og perfect pearls i buerne, blomsterne har fået lidt stickles og blonden var oprindelig hvid men har fået glimmermist "Watermelon".




Ha´ en god aften!
Annette

onsdag den 15. juni 2011

Fødselsdagskort

Så fik jeg endelig sat mig ved bordet og krereret et kort til min venindes fødselsdag, er i god tid, da det først er til august, men savnede helt at scrappe lidt igen, nu da det gode vejr trækker mere til lidt havearbejde.
Kortet er holdt i lyseblåt og lidt rosa og så enkelt det er mig muligt at lave, da hun ikke er til så meget pynt.
Sommerfuglene er MS punch og det er borten også. Jeg har brugt lyseblå stickles i hele kanten efter jeg har flosset den og distresset den. Billedet er fra internettet.


Tak for din tålmodighed!
Annette